Haveforeningens ordensregler

Opdaterede ordensregler - Haveforeninge Søholm

Ordensregler!

1.               Helårsbeboelse i haverne er forbudt.
                
Beboelse er tilladt i tiden 1. april - 1. oktober.
Ophold i haverne i vinterhalvåret, i tidsrummet fra kl. 21.00 - 07.00 er ikke tilladt, og er opsigelsesgrund.
Haveforeningen garanterer overfor kommunen, at vi har registreret en folkeregisteradresse i Aarhus Kommune for den enkelte lejer, og kredsen/foreningen påtager sig straks at udsætte vedkommende lejer, såfremt denne bestemmelse ikke overholdes.
Forud for enhver indflytning må vedkommende lejer i fornødent omfang dokumenterer at han/hun har fast bopæl.

2.               Jorden dyrkes som kolonihave.

                 Anlægget af haverne skal altid være således, at lys og luft har bedst mulig adgang til haverne, - også naboens.
Højdebevoksning, frugttræer mv. plantes indenfor de forreste 12 m af haven og mindst 2m fra side-og bagskel.

Hække mod vej og sti ejes af foreningen, men vedligeholdes af lejeren. Hækkene klippes mindst 1 gang om året.

Hyld og pil må ikke plantes i haverne. Hækkene mod vejen og sti og mellem haverne må ikke overstige en højde af 1,60m.

Det enkelte lod skal omgives af klippede hække.

Tillukning af haven i form af beplantning mv. må ikke foregå. Hække og træer må ikke fjernes ved fraflytning. Haverne skal have et åbent og parklignende præg.

Naboer og genboer betaler hver halvdelen af hække i skel.

Haverne og de derpå værende huse skal holdes i en ordentlig stand.

3.               Intet nybyggeri, ombygning eller tilbygning må finde sted før byggetilladelse er indhentet i henhold til byggeretningslinjerne for Kolonihaveforebundets Århuskreds, der er udleveret til hvert medlem i forbindelse med underskrift af lejekontrakt.
Bebyggelsen skal være af træ, og tagmaterialet må ikke være blankt eller reflekterende.
Ingen huse må opføres nærmere skellet mellem 2 lodder end 2.5m og afstanden fra sådanne bygninger til grænsen for det ved denne kontrakt lejede område skal være mindst 3,5m.

Det er tilladt at indrette aftræk til gasradiator.

Medlemmerne hæfter selv for alle installationerne i hus og have.

4.               Havelodderne forsynes med tydeligt nummer.

                 Løse hunde må ikke færdes udenfor de enkelte haver.

Husdyrhold må ikke finde sted.
Der må på de enkelte havelod anlægges et børne- og dyresikret vandbassin med et max. areal på 10m2 og med en dybde på højest 40 cm.
Afbrænding af affald samt båldannelse og lignende er forbudt.

5.               Lejeren må overholde ro og orden.

                
Dette gælder også for deres gæsters gøren og laden inden for koloniens område!

Benyttelse af skydevåben i kolonien er ikke tilladt, og jagt må ikke drives på arealet.

Hus og have må ikke benyttes til kommercielt formål. I modsat fald bliver lejeren opsagt.

6.               Der må ikke henkastes affald af nogen art på foreningens område eller i skovene op til haveforeningen!

7.               De anlagte parkeringspladser SKAL benyttes, der må IKKE parkeres på havegangene!

Motorkørsel i havekolonien MÅ højest være med 10 km's hastighed.

Medlemmer der foretager mindre reparationer af motorkøretøjer på parkeringspladserne, må ikke efterlade affald af nogen art.
Reparationer af motorkøretøjer må ikke foretages på havegangene.
Bilvask er ikke tilladt.

8.               Der må ikke køres på havegangene i tidsrummet fra den 1. november – 1. marts.

9.               Sprøjtegifte/pesticider er FORBUDT at bruge i haveforeningen……

Haveforeningen Søholm 2014